Hvis du klikker på ”Fortsæt”, forlader du denne side og kommer til Astellas.com/dk
close
Du er ved at forlade dette website
Astellas påtager sig intet ansvar for indholdet på andre virksomheders website (tredjeparters websites) eller for disse virksomheders indsamling af persondata. Disse links stilles udelukkende til rådighed med det formål at informere og udgør ingen godkendelse fra Astellas af tredjeparters produkter, serviceydelser eller holdninger. Når du besøger tredjeparters websites, bør du sætte dig ind i de respektive virksomheders politik for dataindsamling og beskyttelse af persondata.
Behandlings muligheder
Vasomotoriske symptomer, VMS, er en tilstand, der skyldes faldende hormonniveauer i forbindelse med overgangsalderen.1 Der er hjælp at hente, hvis du har gener i form af hedeture, nattesved eller andre symptomer. Tal med din læge.
Håndkøbsmidler
Herunder regnes kosttilskud, plantebaseret medicin og andre håndkøbsmidler, du kan købe i helsekostforretninger og på apoteket uden recept.
Hormon-fri behandling
Nogle kvinder bruger behandling uden hormoner, fordi de ikke ønsker eller ikke bør tage hormonbehandling. Den er receptpligtig og kan ordineres af en læge fx en praktiserende læge eller en gynækolog.
Hormonbehandling
Hormonbehandling erstatter de hormoner, din krop producerer mindre af, når du nærmer dig overgangsalderen. Den er receptpligtig og kan ordineres af en læge fx en praktiserende læge eller en gynækolog.
Hvilken behandling er den rigtige for mig?
I dag er der flere typer af behandling, som kan hjælpe på de almindelige symptomer i overgangsalderen, for eksempel hedeture og nattesved. Tal med din læge om hvilken behandling, der passer bedst til dig.
Selvhjælp
Brug let tøj i lag
Har man nemt ved at få det varmt, anbefales det at bruge let tøj i flere lag og i naturlige materialer, for eksempel bomuld eller hør.2 I dag kan man endda få tøj med specielle fugttransporterende egenskaber, der tørrer hurtigt.
Hold soveværelset køligt
En soveværelsestemperatur på mellem 14 og 18 grader kan bidrage til at lindre symptomerne ved VMS og til en bedre nattesøvn.3
Rygestop
Studier viser, at problemer med VMS er mere almindelige hos kvinder, der ryger. Et rygestop kan derfor mindske generne ved hedeture og nattesved.4
Styr på vægten
Studier viser, at problemer med VMS er mere almindelige hos kvinder med et højt BMI*. Hvis man er overvægtig, kan det derfor mindske generne ved hedeture og nattesved, hvis man taber sig.4
*Body Mass Index
Du kan kontakte en praktiserende læge eller en gynækolog for at søge vejledning eller behandling for symptomer i forbindelse med overgangsalderen.